I ProFacility går vi ikke på kompromis med sikkerheden. Vi underviser vores medarbejdere i alt, hvad de har brug for at vide om sikkerhed i overensstemmelse med gældende regler på området.

Vores arbejdspladsanvisning har vi lavet både på dansk og engelsk, lige som vi gennemgår den med vores medarbejdere, så vi er sikre på de har forstået den og følger den i det daglige arbejde.

For ansatte hos ProFacility

  1. På alle produkter er der et mærke, du skal holde øje med og læse grundigt. Se også miljømappen, som din chef har gennemgået med dig. Skulle det ske, at du får noget sæbe i øjet, skal du straks tage den førstehjælpskasse, der ligger i dit rengørings rum og skylle dit øje eller hånd i koldt vand, tage miljøsedlen der sidder i miljømappen, og tage den med på skadestuen. Derefter skriver du en seddel til din overordnede om hændelsesforløbet, der førte til, at du kom til skade.
  2. Inden brug af maskiner skal du have gennemgået dem med din chef, så du er indforstået med den korrekte brug af maskinerne. Ellers må du ikke tage dem i brug. Du skal også meget nøje gennemgå brugsanvisningen, der er i miljømappen.
  3. I tilfælde af alarm på din arbejdsplads, skal du straks gå til alarmen og ringe til den alarmcentral, der står på alarmen. Du skal opgive dit navn, og hvilket firma du arbejder for og give det kodeord, du har fået tildelt af din chef. Husk at slå alarmen fra bagefter eller efter aftale med alarmcentralen.
  4. I tilfælde af, du overrasker en tyv, der er brudt ind, hvor du arbejder, må du ikke gøre modstand og du må ikke spille helt. Løb, hvis du kan og tilkald politiet, eller ring straks til politiet, når tyven har forlad stedet. Tænk på dig selv. Ring selv til din chef med det samme, eller bed politiet om at gøre det.
  5. I tilfælde af brand skal du sikre dig, at alle kommer med ud på din etage eller på det kontor/den kontoretage du er på, og følg den plan, der er i miljømappen. Benyt dig af de nødudgange, der er i bygningen. På skoler samles alle på boldbanen. Er du den der opdager branden, skal du straks ringe til brandvæsenet, og oplyse hvem du er, og hvor du befinder dig. Brug derefter evt. en brandslukker, hvis det er en lille brand. Er det en stor brand følg anvisningerne fra Brandvæsnet og forlad bygningen med det samme. Er du kommet til skade, bed da Brandvæsnet om at ringe til din chef.
  6. I tilfælde af du er kommet til skade på en anden måde, ring da straks til 112 og til din chef, så vi kan komme ud og lukke efter dig. Det er også vigtigt, at du skriver en komplet redegørelse om hændelsesforløbet i forbindelse med skaden. Spørg, hvis du er i tvivl om noget i den sammenhæng.
  7. Fyld ikke de sorte sække med for meget for at spare tid. Det er bedre for din ryg, at du går flere gange. Sækken må ikke veje mere end 8 kg; helst kun 5 kg. Bær lige meget i begge hænder, for at skabe balance i belastningen af din ryg.
  8. Tænk på din ryg, når du arbejder. Se i din miljømappe, hvad du selv kan gøre for at passe bedst på din ryg, når du arbejder.
  9. Brug gummihandsker for at beskytte dine hænder – også mod udtørring. I tilfælde af skade kan det være afgørende, at du har brugt handsker. Så væn dig til altid at bruge handsker.
  10. Kom altid til din chef, hvis der er noget ved dit arbejde, der går dig på. Fordi det skadeligt at have det skidt med sit arbejde; man kan få det psykisk dårligt og blive stresset. Så hold dig ikke tilbage, sig fra i god tid og bed chefen om hjælp til at håndtere det, der er svært på din arbejdsplads.